Jeg lovede vist at gøre status over et år på slankekur, så here goes:
Beslutningen om at ændre livsstil blev taget sidste år i september, da jeg efterhånden var blevet så stor, at jeg havde svært ved at retfærdiggøre det. Vægten nærmede sig de 100 kg med faretruende hast, og jeg var nødt til at købe nyt tøj i tide og utide, fordi det blev for stramt.
Så min hustru og jeg lavede et væddemål: Ingen slik, is kage, chokolade eller chips i en afmålt periode, hvorefter en belønning ville blive uddelt, hvis aftalen blev overholdt. Derudover skar jeg ned på mine portioner ved måltiderne og begyndte at spise flere grøntsager.
Effekten udeblev ikke. Jeg begyndte at tabe mig rimeligt hurtigt og tabte ca. et halvt kilo om ugen i en lang periode.
For ca. 5 måneder siden begyndte jeg så at løbe 3 gange om ugen. Det var ikke for at tabe mig, men primært for at få noget motion og få gavn af de fordele, som det giver. Jeg taber mig heller ikke så hurtigt længere. Jeg har tabt mig ca. 3 kilo de sidste 3 måneder, hvilket ikke er så slemt.
Status efter et år er, at jeg har tabt mig 17,5 kg, jeg har det meget bedre med mig selv og min krop, og jeg føler mig stærkere. Jeg har gjort noget godt for mit helbred, hvilket er meget tilfredsstillende.
mandag den 28. september 2009
tirsdag den 8. september 2009
En indrømmelse...
Jeg bliver nødt til at indrømme det: jeg er blevet glad for at løbe. Jeg havde aldrig troet, at det ville være noget, som jeg ville kunne sige om mig selv, men det er sket.
Det skelsættende øjeblik var nok Marselisløbet for et par uger siden. Jeg løb de 12 km i tiden 1 t 13 min og 39 sek. Ikke nogen særlig flot tid, men en sejr for mig personligt, da jeg aldrig har løbet så langt før i hele mit liv. Det gik op for mig, da jeg var ude at løbe et par dage efter, at jeg egentlig syntes, at det var meget rart sådan at være af sted.
Jeg ved ikke præcis, hvad det skyldes, men jeg har en formodning om, at det er fordi, at jeg har en følelse af at gøre noget, som er godt for mit helbred. Det har givet mig et overskud, som jeg ikke havde regnet med, jeg ville få. Jeg føler mig stærkere og bedre til mode, end jeg gjorde for tre måneder siden. I det hele taget har jeg det meget bedre, end jeg har haft længe, og det er en dejlig ting at kunne sige.
Her den 26. september er det ét år siden, at jeg besluttede mig for at lægge min livsstil om. jeg er meget spændt på at se, hvor meget jeg har tabt mig på det år. Jeg skal prøve at huske at melde om det her på blokken.
Det skelsættende øjeblik var nok Marselisløbet for et par uger siden. Jeg løb de 12 km i tiden 1 t 13 min og 39 sek. Ikke nogen særlig flot tid, men en sejr for mig personligt, da jeg aldrig har løbet så langt før i hele mit liv. Det gik op for mig, da jeg var ude at løbe et par dage efter, at jeg egentlig syntes, at det var meget rart sådan at være af sted.
Jeg ved ikke præcis, hvad det skyldes, men jeg har en formodning om, at det er fordi, at jeg har en følelse af at gøre noget, som er godt for mit helbred. Det har givet mig et overskud, som jeg ikke havde regnet med, jeg ville få. Jeg føler mig stærkere og bedre til mode, end jeg gjorde for tre måneder siden. I det hele taget har jeg det meget bedre, end jeg har haft længe, og det er en dejlig ting at kunne sige.
Her den 26. september er det ét år siden, at jeg besluttede mig for at lægge min livsstil om. jeg er meget spændt på at se, hvor meget jeg har tabt mig på det år. Jeg skal prøve at huske at melde om det her på blokken.
mandag den 17. august 2009
En milepæl
Der blev lagt en teaser ud på denne blog i sidste uge, som jeg gerne vil følge op på: Jeg begyndt at løbe.
Nu tænker I sikkert: "Jaja, det har du gjort så mange gange. Den har vi hørt før." Men til mit forsvar vil jeg sige, at jeg faktisk har løbet siden midten af maj.
Jeg begyndte på det, fordi jeg havde været sygemeldt fra arbejde med stress, var blevet sagt op og havde fået nyt arbejde. Der er mange, som har sagt til mig i årenes løb (haha), at det giver overskud at motionere, og jeg tænkte i den givne situation, at jeg havde brug for al det overskud, jeg kunne skrabe sammen.
Jeg har før forsøgt at komme igang med at løbe. Dengang fulgte jeg et program. Det var noget med at gå lidt, løbe lidt og gå lidt igen. Så da jeg skulle igang denne gang, gjorde jeg noget lignende. Da jeg har det svært med autoriteter, strikkede jeg mit eget program sammen og gik igang: Løb i fire minutter, gå i to, løb i fire, gå i to, løb i fire. I alt seksten minutter. Da der var gået en uge, lagde jeg et minut til det første løbepas, ugen efter lagdes et minut til det andet løbepas og så fremdeles, indtil jeg var oppe på tre gange seks minutter.
Altså en MEGET stille og rolig progression, men jeg skulle ikke nyde noget af at have skader.
Da jeg havde nået de tre gange seks minutter, faldt jeg over et andet løbeprogram, som jeg syntes var interessant. Det fulgte jeg indtil at jeg kunne løbe i en halv time i træk. Nu følger jeg dette program for at nå de 10 km. Jeg hoppede ind på uge 6.
I dag skulle jeg så løbe tre gange femten minutter, og det gik så godt, at jeg fik løbet både den gule og den røde rute i Riis Skov, hvilket er 8 km i alt. Fantastisk fornemmelse, da jeg aldrig har løbet så lang i hele mit liv før.
For at presse mig selv lidt mere, har jeg meldt mig til Marselisløbet d. 30 august. Det er godt nok 12 km, men hvis jeg kan løbe otte, kan jeg også løbe tolv. Jeg ser frem til at kunne blære mig med det om et par uger.
Nu tænker I sikkert: "Jaja, det har du gjort så mange gange. Den har vi hørt før." Men til mit forsvar vil jeg sige, at jeg faktisk har løbet siden midten af maj.
Jeg begyndte på det, fordi jeg havde været sygemeldt fra arbejde med stress, var blevet sagt op og havde fået nyt arbejde. Der er mange, som har sagt til mig i årenes løb (haha), at det giver overskud at motionere, og jeg tænkte i den givne situation, at jeg havde brug for al det overskud, jeg kunne skrabe sammen.
Jeg har før forsøgt at komme igang med at løbe. Dengang fulgte jeg et program. Det var noget med at gå lidt, løbe lidt og gå lidt igen. Så da jeg skulle igang denne gang, gjorde jeg noget lignende. Da jeg har det svært med autoriteter, strikkede jeg mit eget program sammen og gik igang: Løb i fire minutter, gå i to, løb i fire, gå i to, løb i fire. I alt seksten minutter. Da der var gået en uge, lagde jeg et minut til det første løbepas, ugen efter lagdes et minut til det andet løbepas og så fremdeles, indtil jeg var oppe på tre gange seks minutter.
Altså en MEGET stille og rolig progression, men jeg skulle ikke nyde noget af at have skader.
Da jeg havde nået de tre gange seks minutter, faldt jeg over et andet løbeprogram, som jeg syntes var interessant. Det fulgte jeg indtil at jeg kunne løbe i en halv time i træk. Nu følger jeg dette program for at nå de 10 km. Jeg hoppede ind på uge 6.
I dag skulle jeg så løbe tre gange femten minutter, og det gik så godt, at jeg fik løbet både den gule og den røde rute i Riis Skov, hvilket er 8 km i alt. Fantastisk fornemmelse, da jeg aldrig har løbet så lang i hele mit liv før.
For at presse mig selv lidt mere, har jeg meldt mig til Marselisløbet d. 30 august. Det er godt nok 12 km, men hvis jeg kan løbe otte, kan jeg også løbe tolv. Jeg ser frem til at kunne blære mig med det om et par uger.
Abonner på:
Opslag (Atom)
