tirsdag den 23. december 2008

Glædelig jul

Det er den tid på året, hvor man skal ønske alle, man kender en glædelig jul. Så derfor: Glædelig jul, til alle, jeg kender.
Tag et godt nytår med, når I nu er i gang. Jeg må videre, der er Jimi i radioen.

søndag den 14. december 2008

Stein Bagger og kreditkortene

Jeg har med stor spænding fulgt med i, hvad der må betegnes som årets mest spændende julekalender: "Stein Bagger og kreditkortene". Det er en fantastisk speget sag, som er som taget ud af en John Grisham-bog. Jeg har nydt at læse Dorthe Tofts blog. Dorthe er en af de journalister, som har været mest kritisk overfor IT Factory og deres tilsyneladende fantastisk dygtige direktør. Jeg kan kun anbefale, at man giver sig tid til at læse hendes blog, som er indsigtsfuld og velskrevet.

fredag den 21. november 2008

Interessant udvikling

Jeg er gået på kur og har tabt mig ca. 4 kg indtil videre. Det har haft den interessante effekt, at jeg ifølge en årvågen hustru (min egen) ikke snorker længere. Jeg skal ikke kunne sige om det passer, da jeg jo ikke selv har været vidne til tableauet, men da hun er et ærligt menneske, vil jeg påstå, at der skulle være belæg for at tro på det. Det kan altså anbefales, at man smider et par kilo, hvis man vil en snorken til livs. På den anden side, kan det være, at det har noget med jordens afstand til solen at gøre...

fredag den 24. oktober 2008

Update

Det blev ikke til noget snorken alligevel.
Til gengæld, har jeg oplevet, at der er mærkelige mennesker i omegnen.

Jamen, hvem finder på sådan noget? Fedt er det i hvert fald.

Fik jeg i øvrigt fortalt, hvad der skete med Golfen? Jamen, vi kørte ind i bagenden på en gammel Opel på motorvejen på Fyn den 4. juli i år.
Det så således ud:


Et par dage senere, var jeg ude at sige farvel hos Totempo i Århus N:


Det var en trist forestilling. Nu har vi til gengæld en gammel Corolla, som er verdens bedste bil.

Og til sidst, en servicemeddelelse fra Løvbjerg:

fredag den 10. oktober 2008

Det skal prøves...

Jeg skal på apoteket i dag og købe snorkeplaster, snorkemedicin og alt, hvad de har at byde på inden for snorkehæmmende præparater.
Både hustruen og jeg får ikke sovet, så der er kun en vej frem.
Mere senere.

onsdag den 8. oktober 2008

Opdagelse

Jeg har været syg i et par dage. Ikke så mange som man kunne tro ud fra datoen på sidste opslag på denne virtuelle væg, men alligevel 4 dage i træk eller så. Det er ved at være meget længe siden, at jeg sidst har prøvet det, men jeg er jo også ved at blive gammel.
Når man sådan er syg, har man meget tid til at lave ting, som man ikke normalt har tid til, med mindre man selvfølgelig ligger bevidstløs et eller andet sted. Så kan man jo ikke rigtig lave andet end sin parodi på katten eller en græsk statue. En parodi på en statue. Hmm.
Nå. Det, jeg vil frem til er kort sagt, at jeg har opdaget endnu en webbaseret tegneserie, som man kan følge med i, når man mangler lidt inspiration til nye overspringshandlinger. Klik ind på Questionable Content og klik på "First". Men jeg advarer: Der er læsning nok til et par dage allerede.
Jeg blev grebet af historien og har moret mig kosteligt, hvilket jeg ellers ikke gør så tit.