Så er det snart jul

Det er snart jul. Jeg sidder i Århus og har det egentlig fint. Jeg arbejder stadig hos Front-Data, men fik juleferie i går. Jeg holder orlov fra studierne næste semester for at komme de maveproblemer, som er blevet beskrevet tidligere, til livs. De havde et opblomstring lige efter eksamen d. 2. november, så jeg var hos lægen en del.
Nu kører vi vestpå i morgen. Jul i Vorgod, lillejul i Ringkøbing. Vi har fået bil.
Jeg holder her.

Sommeren slut

Så er den føromtalte sommer'ferie' slut for denne gang. Jeg er startet på uddannelsen igen og er i gang med den første afleveringsopgave. Jeg skulle have været til den første undervisning i sidste uge, men blev forhindret af min krop, som åbenbart har givet sig til at producere overdrevne mængder mavesyre, hvilket jeg så måtte tage et par sygedage for. Jeg slægter åbenbart min far på, hvad det angår også :-(
Nu er jeg så på piller for det, så jeg ikke skulle få problemer igen.
Arbejdsmæssigt går det godt. Vi har travlt og mere til. Det pulserende arbejdsliv har vist sig at have forhøjet blodtryk i mit tilfælde, men da det er både spændende og udfordrene, er det jo bare skønt. Jeg trives i hvert fald med det indtil videre.
Mojn.

Sommer"ferie" opnået

Det er ikke til at se det, hvis ikke man ved det, men jeg har det, som jeg vil betegne som sommerferie. Det vil i min optik sige, at jeg kun har et fuldtidsarbejde at koncentrere mig om. Juni måned var ikke særlig rar, da jeg både skulle til eksamen og gå på arbejde fuld tid. Det kan ikke anbefales og må kaldes: føj for en arm. Men det gik godt og alle fag blev bestået, og jeg er glad for mit nye arbejde.
Der er også blevet fejret fødselsdag. Familien var på besøg d. 1. juli, og Anettes søskende var her sammen med slænget på selve dagen. Det gik ikke stille af!
Der ud over var jeg til Metallicakoncert i fredags d. 13 juli. Det var godt. Det var meget godt. Selvom strømmen gik under det første nummer, kunne det ikke forhindre drengene i at fyre den max af, da problemerne var blevet løst. Jeg tror ikke, jeg nogensinde har været til en koncert, hvor jeg kun kendte 1/5 af numrene, men alligevel har været så begejstret. Megafed koncert, megafedt vejr, nu er det sommer i Danmark!

Frygt ikke. Jeg lever.

Selv om jeg ikke har skrevet på bloggen i et stykketid, er det ikke ensbetydende med, at jeg er død eller det, der er værre. Det afspejler blot, hvor meget tid jeg har haft til overs, siden jeg begyndte på mit nye job d. 1. juni.
Lad mig slå fast: Jeg er meget glad og tilfreds med mit nye arbejde. Men nu skal jeg læse til eksamen.

Ren hygge i Dronninglund

I søndags drog fire friske unge mænd (+ det løse) mod nord til Dronninglund, hvor skæbnen og Johannes havde sat os i stævne. Det var afholdelsen af den første årlige Unafraid-reunion, som skulle løbe af stablen. Det skulle vise sig at blive en af årets indtil videre hyggeligste dage med masser af sjov og ballade. Brom havde arrangeret et festfyrværkeri af entertaaaaajnments som mestendels foregik på Dronninglund Gymnasium. Der var quiz, afstemninger og sågar en meget intim Unafraidkoncert dog uden publikum. Vi spillede klassikerne 23:43, Abide og Whatever you do (to the least of these). Vi ville også gerne have spillet Yes, som tidligere på dagen var blevet kåret som den bedste Unafraidsang nogensinde, men det var for svært for Poul, så vi måtte nøjes med de nævnte.
På trods af, at vi ikke havde spillet sammen i over 2 år, lød det overraskende godt, og vi blev enige om, at hvis vi øvede os tre gange, kunne vi sagtens spille en hel koncert. Det kan dog godt være, at vi måske skulle have nogle flere til lige at lytte på det...
Det var en brandhyggelig dag, hvor vi også fik hilst på alle børnene, som er kommet til i de sidste par år.
Jeg glæder mig allerede til næste år, hvor morskaben sikkert heller ingen ende vil tage.

Job i hus...

Så skulle det være sikkert og vist. Jeg starter som udviklingskonsulent hos Front-data den 1. juni!!! Det er et meget spændende job, jeg har fået. Jeg skal udfylde en projektleder-agtig rolle i et team, og det bliver en kæmpe udfordring. Jeg skal vænne mig til at være mere gennemslagskraftig og sår'n, men det kan jeg sikkert også. I hvert fald er det helt vildt spændende og nyt for os. Det bliver en stor omvæltning.
Jeg skal læse ved siden af arbejdet. Et fag ad gangen. Ligesom den skaldede programmør. Vi regner med at følges ad og tage de samme fag i hvert fald indtil videre. Det bliver stort. Det bliver dejligt. Det bliver hårdt.

Forskningens døgn sluttede i Sejs...

I fredags var jeg involveret i Forskningens Døgn, som i år handlede om fødevarer. Kevin, Jacob og jeg havde i løbet af 3 uger fået smækket et system sammen, som ved hjælp af RFID-tags kunne identificere fødevarer og andre supermarkedsgøglerier. Vi havde to PDA'er og et køleskab med en computerskærm på, som viste, hvad der var af varer i køleskabet på et givet tidspunkt. Det gik meget godt. Der var mange mennesker på trods af det gode vejr, og alle dem vi snakkede med synes, at det var spændende. Det var megahårdt at stå op i 5 timer i træk, men det var alt i alt en god oplevelse.
Lørdag var vi på motorcykel til Sejs, hvor vi hyggede med mors familie. Skøn dag med masser af snak og latter og god mad!

Newz...

Der er gået lidt tid med andet end blogning. Blandt andet har jeg været involveret i op til flere eksaminer og et projekt eller to.
Der er sket en del med mig siden sidst. Jeg er begyndt at løbe i Risskov, og jeg har besluttet mig for at finde et arbejde. Jeg er ikke helt tilfreds med mit studie og opbygningen af det. Jeg har følt, at jeg har spildt en del tid her i dette halvår med nogle lidt vattede fag, som ikke har været så spændende, som jeg havde forventet. Derfor vil jeg ud og have noget jord under neglene og har nogle ansøgninger ude i øjeblikket, som jeg venter på respons på.
Jeg håber meget, at der kommer en afklaring på min fremtid inden for ganske kort tid.
Ellers har jeg travlt med et projekt til Forskningens Døgn, som jeg laver sammen med den skaldede programmør og Kevin. Det er noget med nogle RFID-tags på madvarer og et køleskab, som kan tænke selv.

Så er der weekend

Jaja, så meget er der heller ikke weekend. Jeg har overstået Concurrency-eksamen og skal forberede Test-eksamen til på torsdag, men i morgen får vi besøg af Keenan og Anton. Det bliver hyl!

Forår...

Det er blevet forår. Jeg var i Horsens og fik serviceret knallerten. Den kører som en drøm! Bare fordi man får stillet ventiler, kommer der straks mere bundtræk og fart i cyklen! Skønt. Jeg er ung igen.

Æv, bæv

Man skal passe på med, hvad man skriver på sin blog. Aldrig så snart har man tudet over, at man ikke har tid til at køre på knallert, før ens underviser rykker ens eksamensdato en uge frem. Det bevirker, at jeg har en fri-uge efter eksamen, men så sandelig også, at jeg skal have fingrene ud i denne uge, da jeg oven i alt det andet og skal forberede eksamen i TSS. Jeg er så tæt på at sige røv, at det kan måles med det rette udstyr.

Livets tilskikkelser...

Jeg synes, livet er sjovt. Jeg har altid (i hvert fald siden midten af 90'erne) godt kunnet lide Alanis Morissettes sang "Ironic", hvor hun fortæller om de små sjove ting i livet. Det fungerer godt i sangen, men det er svært at skrive om det fra ens eget liv, fordi det let kommer til at lyde som om, at man tuder. Alligevel synes jeg, at det er lidt skægt, at den uge der kommer, ifølge vejrprofeterne fra DR er den første rigtige forårsuge med sol og gode temperaturer (= motorcykelvejr) og samtidig den uge, hvor Jacob og jeg lige skal have lavet en MEGET svær opgave i Concurrency...
Så siger jeg ikke mere.

Forårsfornemmelser...

Så er den hentet! Onsdag eftermiddag blev spenderet i Hornslet, hvor batteriet blev sat på, knappen blev trykket ind, cyklen startede! Nu skal vejret bare arte sig, så skal vi ud og trille! Jeg kan næsten ikke vente og har svært ved at sove om natten (det' gas!). I hvert fald var det som om, jeg næsten ikke havde været af den. Alle bevægelserne sad, som de skulle, og alle ting fungerede efter hensigten. Jeg er ung igen!

Så gik den ikke længere...

Jeg prøvede. Jeg prøvede igen. Og en gang til. Det gik bare ikke. Den lille T22 kunne ikke længere opfylde de krav, der blev stillet til den. Efter at have siddet en hel dag og brugt ca. 65% af min tid på at sidde og vente, bare fordi jeg kørte Eclipse, blev jeg træt af det hele. Efter at have diskuteret med min hustru, bestilte jeg resolut en lille ny. Den kan bare det hele med Fedora Core 6 installeret. Det er et super dejligt stykke værktøj.
Bortset fra det, er vi begravet i sne.

I skole igen

Så er jeg begyndt på overbygningsuddannelsen på DAIMI, hvilket har haft den konsekvens, at jeg nu har opgraderet T22'eren til Fedora Core 5 for at få bedre programmer til at udvikle i Java med, da det på universitetet er det eneste saliggørende programmeringssprog.
Det er såmænd meget fint alt sammen.
Det skal nok blive godt at få proppet noget lærdom i hovedet. Efter en lidt skidt start, synes jeg, at der er ved at være styr på de fleste ting. Jeg havde glemt, at der ikke er hjælp til noget som helst på Uni. Man skal selv finde ud af alting. Det resulterede i, at Jacob P og jeg ikke var til intro i torsdags, fordi vi ikke havde set, at forelæsningen var flyttet. Hmm. Jeg tager en dag ad gangen...

A day in the life...

Jeg var til intro på DAIMI i går. Fik en nøgle og alt muligt. Det var meget hygsomt. Vi fik set, hvor tingene lå og hvordan man kom ind og den slags. Der ud over valgte jeg valgfag. Jeg skal have Augmented Reality hele dette semester, da det strækker sig over to kvarterer. Det bliver spændende at se, hvordan sådan noget universitet spænder af.

Ingeniøren er landet

Pyh. Det har været en hektisk uge. I onsdags, var Martin og jeg oppe til eksamen i vores afgangsprojekt, og det gik over al forventning! Anette var på pletten med sin telefon, og her kan man se, hvordan sådan en nyuddannet ser ud.



Som det ses(!) er sådan en fætter ret fornøjet og viser gerne med fingrene, hvordan karakteren var.

I dag har mine forældre så været med til selve dimissionen på IHA. Det var meget sjovt at være med til. Nicolaj Wammen (borgmester, Soc. dem.) holdt tale for os. Per Nielsen spillede på trompet for os, og kantinen havde lavet sandwich. Igen var Anette det rigtige sted. Dette billede er taget lige efter, at vores studieleder Henrik Olsen havde sagt: "Ingeniør, Martin Petersen" og givet mig en konvolut i hånden.



Bagefter tog vi hjem og spiste kage og drak kaffe sammen med mormor, morfar, Rasmus og Dorthe, som også er blevet færdig. Dog som sygeplejerske. Men alligevel.

Nyt fra Vestfronten

Der sker ikke så meget for tiden. Jeg forbereder mig til LAN-eksamen på fredag. Var oppe til Software Test eksamen i torsdags og bestod, så det var jo, som det skulle være. Ellers sker der ikke så meget. Har fået taget mig sammen til at få det trådløse netkort til at virke på T22.
Jeg vender tilbage, når der sker noget nyt.