mandag den 28. september 2009

Status

Jeg lovede vist at gøre status over et år på slankekur, så here goes:
Beslutningen om at ændre livsstil blev taget sidste år i september, da jeg efterhånden var blevet så stor, at jeg havde svært ved at retfærdiggøre det. Vægten nærmede sig de 100 kg med faretruende hast, og jeg var nødt til at købe nyt tøj i tide og utide, fordi det blev for stramt.
Så min hustru og jeg lavede et væddemål: Ingen slik, is kage, chokolade eller chips i en afmålt periode, hvorefter en belønning ville blive uddelt, hvis aftalen blev overholdt. Derudover skar jeg ned på mine portioner ved måltiderne og begyndte at spise flere grøntsager.
Effekten udeblev ikke. Jeg begyndte at tabe mig rimeligt hurtigt og tabte ca. et halvt kilo om ugen i en lang periode.
For ca. 5 måneder siden begyndte jeg så at løbe 3 gange om ugen. Det var ikke for at tabe mig, men primært for at få noget motion og få gavn af de fordele, som det giver. Jeg taber mig heller ikke så hurtigt længere. Jeg har tabt mig ca. 3 kilo de sidste 3 måneder, hvilket ikke er så slemt.
Status efter et år er, at jeg har tabt mig 17,5 kg, jeg har det meget bedre med mig selv og min krop, og jeg føler mig stærkere. Jeg har gjort noget godt for mit helbred, hvilket er meget tilfredsstillende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar