mandag den 28. september 2009

Status

Jeg lovede vist at gøre status over et år på slankekur, så here goes:
Beslutningen om at ændre livsstil blev taget sidste år i september, da jeg efterhånden var blevet så stor, at jeg havde svært ved at retfærdiggøre det. Vægten nærmede sig de 100 kg med faretruende hast, og jeg var nødt til at købe nyt tøj i tide og utide, fordi det blev for stramt.
Så min hustru og jeg lavede et væddemål: Ingen slik, is kage, chokolade eller chips i en afmålt periode, hvorefter en belønning ville blive uddelt, hvis aftalen blev overholdt. Derudover skar jeg ned på mine portioner ved måltiderne og begyndte at spise flere grøntsager.
Effekten udeblev ikke. Jeg begyndte at tabe mig rimeligt hurtigt og tabte ca. et halvt kilo om ugen i en lang periode.
For ca. 5 måneder siden begyndte jeg så at løbe 3 gange om ugen. Det var ikke for at tabe mig, men primært for at få noget motion og få gavn af de fordele, som det giver. Jeg taber mig heller ikke så hurtigt længere. Jeg har tabt mig ca. 3 kilo de sidste 3 måneder, hvilket ikke er så slemt.
Status efter et år er, at jeg har tabt mig 17,5 kg, jeg har det meget bedre med mig selv og min krop, og jeg føler mig stærkere. Jeg har gjort noget godt for mit helbred, hvilket er meget tilfredsstillende.

tirsdag den 8. september 2009

En indrømmelse...

Jeg bliver nødt til at indrømme det: jeg er blevet glad for at løbe. Jeg havde aldrig troet, at det ville være noget, som jeg ville kunne sige om mig selv, men det er sket.
Det skelsættende øjeblik var nok Marselisløbet for et par uger siden. Jeg løb de 12 km i tiden 1 t 13 min og 39 sek. Ikke nogen særlig flot tid, men en sejr for mig personligt, da jeg aldrig har løbet så langt før i hele mit liv. Det gik op for mig, da jeg var ude at løbe et par dage efter, at jeg egentlig syntes, at det var meget rart sådan at være af sted.
Jeg ved ikke præcis, hvad det skyldes, men jeg har en formodning om, at det er fordi, at jeg har en følelse af at gøre noget, som er godt for mit helbred. Det har givet mig et overskud, som jeg ikke havde regnet med, jeg ville få. Jeg føler mig stærkere og bedre til mode, end jeg gjorde for tre måneder siden. I det hele taget har jeg det meget bedre, end jeg har haft længe, og det er en dejlig ting at kunne sige.
Her den 26. september er det ét år siden, at jeg besluttede mig for at lægge min livsstil om. jeg er meget spændt på at se, hvor meget jeg har tabt mig på det år. Jeg skal prøve at huske at melde om det her på blokken.

mandag den 17. august 2009

En milepæl

Der blev lagt en teaser ud på denne blog i sidste uge, som jeg gerne vil følge op på: Jeg begyndt at løbe.
Nu tænker I sikkert: "Jaja, det har du gjort så mange gange. Den har vi hørt før." Men til mit forsvar vil jeg sige, at jeg faktisk har løbet siden midten af maj.
Jeg begyndte på det, fordi jeg havde været sygemeldt fra arbejde med stress, var blevet sagt op og havde fået nyt arbejde. Der er mange, som har sagt til mig i årenes løb (haha), at det giver overskud at motionere, og jeg tænkte i den givne situation, at jeg havde brug for al det overskud, jeg kunne skrabe sammen.
Jeg har før forsøgt at komme igang med at løbe. Dengang fulgte jeg et program. Det var noget med at gå lidt, løbe lidt og gå lidt igen. Så da jeg skulle igang denne gang, gjorde jeg noget lignende. Da jeg har det svært med autoriteter, strikkede jeg mit eget program sammen og gik igang: Løb i fire minutter, gå i to, løb i fire, gå i to, løb i fire. I alt seksten minutter. Da der var gået en uge, lagde jeg et minut til det første løbepas, ugen efter lagdes et minut til det andet løbepas og så fremdeles, indtil jeg var oppe på tre gange seks minutter.
Altså en MEGET stille og rolig progression, men jeg skulle ikke nyde noget af at have skader.
Da jeg havde nået de tre gange seks minutter, faldt jeg over et andet løbeprogram, som jeg syntes var interessant. Det fulgte jeg indtil at jeg kunne løbe i en halv time i træk. Nu følger jeg dette program for at nå de 10 km. Jeg hoppede ind på uge 6.
I dag skulle jeg så løbe tre gange femten minutter, og det gik så godt, at jeg fik løbet både den gule og den røde rute i Riis Skov, hvilket er 8 km i alt. Fantastisk fornemmelse, da jeg aldrig har løbet så lang i hele mit liv før.
For at presse mig selv lidt mere, har jeg meldt mig til Marselisløbet d. 30 august. Det er godt nok 12 km, men hvis jeg kan løbe otte, kan jeg også løbe tolv. Jeg ser frem til at kunne blære mig med det om et par uger.

fredag den 7. august 2009

Sommeren er nu...

Overskriften henviser til et smukt haikudigt, som en bekendt skrev i midten af halvfemserne men også til det faktum, at kalenderen viser august, termometeret viser +20 grader og at jeg sidder i shorts. Jeg har nydt min sommer. Først et par stille uger på arbejdet mens de andre var på ferie, og dernæst godt to uger til mig selv herhjemme, hvor den har stået på afslapning, fødselsdag, fodbold på stadion, et par quizzer på Escobar (uha, uha) og samvær med familie og venner. For at det ikke skal lyde som ren fis og ballade det hele, har jeg da også fået læst lidt i Martin Fowlers "Refactoring" og fået ny inspiration, selvom det efterhånden er en gammel bog.
Jeg har også, og hold nu fast: løbet.
Jeg kan ikke afsløre for meget nu, men der vil komme et indlæg på denne blog om et par uger, hvor jeg stolt vil proklamere mine bedrifter på Riis Skovs røde og gule ruter. Jeg håber, at alle har haft en lige så behagelig sommer som jeg.
Moin.

torsdag den 11. juni 2009

Fest og farver

Hvis man ligesom mig var en stor fan af Lemmings, vil man nyde at genoplive sine skillz på denne side, hvor en venlig fyr har lavet skidtet i javascript. Det er, som man sagde dengang, megahyl.

mandag den 1. juni 2009

Turbulens og valg

Maj måned var en turbulent måned for mig. Efter at have gået hjemme i 4 uger, var jeg til 6 jobsamtaler på 4 uger, hvoraf de 2 resulterede i jobtilbud. Jeg blev i starten af maj tilbudt det første job, hvilket jeg også takkede ja til. Det var et fint job, og med al den arbejdsløshed og finanskrise og så videre, valgte jeg ikke at være kræsen. Det var alt sammen fint nok, indtil jeg blev indkaldt til to yderligere jobsamtaler. Jeg havde lavet en aftale med min hustru om, at jeg ville fortsætte med at lede efter job, da vi begge vidste, at det job, som jeg havde sagt ja til i første omgang, ikke var mit drømmejob. Den første samtale gav intet resultat, så jeg tog til den anden samtale med den indstilling, at det var den sidste, som jeg ville tage til i et godt stykke tid, da jeg efterhånden havde brug for at koncentrere mig fuldt ud om mit nye arbejde.
Samtalen gik nogenlunde, men jeg tog derfra med den overbevisning, at de nok ikke lige havde brug for sådan en som mig. Derfor fangede chefen mig på det helt forkerte ben, da jeg sad i sommerhus på vestkysten og fik tilbudt stillingen.
Jeg havde en hård weekend i vestjylland, hvor jeg skulle tage en af de sværeste beslutninger, jeg har stået overfor i mit voksne liv. Skulle jeg blive i et trygt job, hvor jeg kunne se frem til at tjene gode penge uden at anstrenge mig og uden at avancere de næste 15 år? Eller skulle jeg vælge en lille lønnedgang i en periode, men til gengæld et job, hvor firmaet var i vækst, hvor jeg ville kunne få en masse ansvar og blive udfordret både personligt og fagligt og måske avancere hurtigere?
Jeg valgte i sidste ende at følge min drøm og min intuition og skifte arbejde efter kun 1½ uge.
Nu er jeg hos Boyum-IT og ser frem til at vokse sammen med firmaet de næste mange år. Det har været en turbulent tid, siden jeg forlod Fronten i marts, men jeg tror, at det har været for det bedste. Jeg er i hvert fald glad for, at mit liv synes mere stabilt, end det har gjort i lang tid.
Nu mangler vi bare lige at få konen i arbejde, så skal jeg aaaaldrig be' om mer'. ;-)

torsdag den 26. februar 2009

Reklamer

En af mine yndlingsaversioner er tv-reklamer. Jeg synes, at de for en stor dels vedkommende er dumme, nedladende og forsimplende i en grad, så jeg næsten kan få ondt i maven af at tænke på det. MEN.
Ifølge min hustru er det alt, alt for tidligt for mig at begynde at være en mavesur gammel mand, som brokker sig, så derfor har jeg tænkt på at lave en anden blog et andet sted under et alias, hvor jeg så kan lade min galde flyde frit og uden omsvøb. Var det ikke en idé?
Måske, måske ikke. Men jeg hader i hvert fald tv-reklamer. Måske er det fordi man skal "sælge budskabet" på 30 sekunder og derfor er NØDT til at forsimple ting ud i det latterlige. Som for eksempel den fitness-kæde som proklamerede at "Man får energi af at bruge energi!". Man skal ikke have haft fysik på et særligt højt niveau for at kunne respondere: "Det er løgn!". Men som sagt: Det er for tidligt at være gammel og mavesur. Jeg bliver jo også glad, når der en gang i mellem bliver lavet intelligente og interessante tv-reklamer. Som for eksempel Danske Spils reklame, hvor en ishockeyspiller elegant lægger Puch'en ind i målet. DET er skægt.
Jeg tænker videre over min reklamerevserblog imens livet kværner forbi.

mandag den 23. februar 2009

Nyt nationalt samlingspunkt

Glem X-Factor, Vild med Dans, Rejseholdet, Matador og Statsministerens Nytårstale. Danmark har fundet et nyt nationalt samlingspunkt: Høvdingebold.
Søndag aften på DR1 viste en DR initiativrighed, risikovillighed og kulturel indsigt som ikke er set siden "Jul og grønne skove" i 1980.
Høvdingebold har potientiale til at blive det største siden Tamagotchiernes indtog.
Se lyset på hjemmesiden og spred det gode budskab.

søndag den 22. februar 2009

Søndag...

Jeg kan se, at der ikke er skrevet indlæg på denne blog siden sidste år. For at bekræfte min status som værende i live, kommer her det første blogindlæg i 2009.

Jeg går og roder med forberedelser til en Microsoftcertificering (den første for mit vedkommende), som jeg skal tage på fredag.
Det er meget passende .Net Framework 2.0 Application Development Foundation (70-536), som står for skud. Det er grundstenen i alle udviklingscertificeringer fra Richmond, så der er ingen vej uden om.
Bortset fra det, så er min smukke hustru blevet færdig med sin uddannelse. Forhåndsgodkendelsen kom i torsdags, så den er god nok. Jeg er meget stolt af hende, for det er ikke så let, som man skulle tro, sådan at gennemføre en uddannnelse. Når man så lægger oveni, at hun har valgt det sværeste emne overhovedet til specialet, bliver det ekstra flot.
Det hele er også blevet fejret behørigt, skulle jeg hilse at sige.
Jeg vender tilbage, når jeg har fundet noget fedt at harselere over.