En indrømmelse...

Jeg bliver nødt til at indrømme det: jeg er blevet glad for at løbe. Jeg havde aldrig troet, at det ville være noget, som jeg ville kunne sige om mig selv, men det er sket.
Det skelsættende øjeblik var nok Marselisløbet for et par uger siden. Jeg løb de 12 km i tiden 1 t 13 min og 39 sek. Ikke nogen særlig flot tid, men en sejr for mig personligt, da jeg aldrig har løbet så langt før i hele mit liv. Det gik op for mig, da jeg var ude at løbe et par dage efter, at jeg egentlig syntes, at det var meget rart sådan at være af sted.
Jeg ved ikke præcis, hvad det skyldes, men jeg har en formodning om, at det er fordi, at jeg har en følelse af at gøre noget, som er godt for mit helbred. Det har givet mig et overskud, som jeg ikke havde regnet med, jeg ville få. Jeg føler mig stærkere og bedre til mode, end jeg gjorde for tre måneder siden. I det hele taget har jeg det meget bedre, end jeg har haft længe, og det er en dejlig ting at kunne sige.
Her den 26. september er det ét år siden, at jeg besluttede mig for at lægge min livsstil om. jeg er meget spændt på at se, hvor meget jeg har tabt mig på det år. Jeg skal prøve at huske at melde om det her på blokken.